onsdag den 2. april 2014

1. april 2014

Tirsdag d. 1. april blev en lidt særlig dag i Team Baghjuls historie. Heldigvis ikke en "aprilsnar-en-af-slagsen".

Vi modtog nemlig vores startnumre til det store løb. Starten går jo i byen Bourg d'Oisans, som ligger for foden af Alpe d'Huez.

Vi starter med følgende numre på ryggen (eller mavsen):

Sune - 4594
Miklas - 4595
Dennis - 4597
Allan - 4598
Kean - 4599

Det betyder, at vi starter i tredje startgruppe. Grupperne er som følger:

1. startgruppe * 1-1999 * start kl. 07.00
2. startgruppe * 2000-3999 * start kl. 07.30
3. startgruppe * 4000- * start kl. 07.50

Lad os lige synkronisere vores ure!

Det betyder, at vi ikke skal så tidligt op!!! Men det betyder omvendt også, at vi ikke har så lang tid til at gennemføre, da vi naturligvis skal være i mål inden mørket sænker sig over Alperne.

Det betyder også, at vi starter dagen med en ordentlig nedtur. Vi har nemlig fået en indkvartering på L'Ours Blanc (Isbjørnen), der ligger 200 m fra målstregen på toppen af Alpe d'Huez. Således har vi lige 14 km. nedkørsel og 21 legendariske hårnålesving at øve os på, inden det for alvor går løs kl. 7.50.

Nærheden til målstregen vil vi helt sikkert værdsætte, når vi kommer i mål til en kold og velskænket fadøl.


Forhåbentlig er det meste af sneen smeltet, når vi kommer derned. Ellers bliver navnlig nedkørslerne en særlig udfordring.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar